Projekter

Jeg sælger ikke noget, jeg ikke selv har prøvet. Her er de sider og webshops, jeg selv bygger og driver. De er også mine cases: det, jeg lærer her, bruger jeg i arbejdet for dig.

Shopify · webshop

krystalsten.dk

Shopify-webshop med krystaller, englekort, tarot og aromaterapi, som jeg driver sammen med min kone Katya. Omkring 1.000 produkter, 101 anmeldelser på Trustpilot med 4,8 i score og salg primært fra SEO.

WordPress · affiliate

havemedstil.dk

Inspiration og guides til haven. Bygget på WordPress med fokus på gratis trafik fra Google.

WordPress · affiliate

bredol.dk

Guide for hobbyfotografer om produktbilleder, kameraer og udstyr.

WordPress · affiliate

akrylmalingen.dk

Guides om akrylmaling. Maling er også min egen hobby, så her skriver jeg af egen erfaring.

Solgte sider

Siden 2013 har jeg bygget og solgt omkring 40 affiliate-sider. Den største, en gaveside, byggede jeg op fra bunden sammen med en partner, og den blev solgt for 1,3 mio. kr. i 2018.

På vej

meditationsguide.dk og flere nye projekter er under opbygning og kommer på listen her, når de går live.

Skal vi tage en snak?

Skriv kort, hvad du har brug for, så vender jeg tilbage med et konkret forslag og en fast pris. Typisk svar inden for 1–2 hverdage.