køb shopify webshop

Hvad koster en Shopify-webshop i Danmark? Priser 2026

Kort svar: En Shopify-webshop i Danmark koster fra 189 kr./md. med Basic ved årlig betaling, eller 249 kr./md. ved månedlig betaling. Dertil kommer kortgebyrer fra 1,9 % + 1,80 kr. pr. ordre, domæne og eventuelle betalte apps. De fleste små shops bruger Basic.

Opdateret november 2026 af Morten Olesen.

Hvad koster en Shopify-webshop? Shopifys pris er mere end abonnementet. Min egen webshop krystalsten.dk kører på Shopify, og den største overraskelse for de fleste er ikke abonnementet, men apps og gebyrer. Her er alle udgifterne med de priser, Shopify oplyser på sin danske side i november 2026.

Hvad koster Shopify-abonnementerne?

Shopify har tre almindelige abonnementer: Basic, Grow og Advanced. Du sparer omkring 25 % ved at betale årligt. Plus er til store virksomheder og koster fra 2.100 € om måneden.

AbonnementÅrlig betalingMånedlig betalingPasser til
Basic189 kr./md.249 kr./md.Nye og små webshops
Grow499 kr./md.660 kr./md.Små teams, op til 5 medarbejderkonti
Advanced2.150 kr./md.2.870 kr./md.Større shops og internationalt salg
PlusFra 2.100 €/md.–Store og komplekse virksomheder

Du kan prøve Shopify i 3 dage gratis og derefter for 5 kr./md. i 3 måneder. Priser fra shopify.com/dk/priser, 10. november 2026.

Hvad koster det pr. ordre?

Med Shopify Payments betaler du et gebyr pr. betaling. Bruger du en anden betalingsudbyder, lægger Shopify et ekstra transaktionsgebyr oveni. Gebyrerne falder, jo større abonnement du har.

GebyrBasicGrowAdvancedPlus
Kort online1,9 % + 1,80 kr.1,8 % + 1,80 kr.1,6 % + 1,80 kr.1,4 % + 1,80 kr.
MobilePay1,6 % + 1,00 kr.1,45 % + 1,00 kr.1,3 % + 1,00 kr.1,1 % + 1,00 kr.
Kort i fysisk butik1,7 %1,5 %1,4 %1,3 %
Ekstra gebyr ved anden betalingsudbyder2 %1 %0,6 %0,2 %

Eksempel: en ordre på 500 kr. betalt med kort på Basic koster 1,9 % + 1,80 kr. = 11,30 kr. i gebyr. Betalt med MobilePay koster den 9 kr.

Hvad koster apps og tema?

Mange apps koster et fast beløb hver måned, og det er her, prisen ofte stiger. Gratis temaer er fine til at starte med. Betalte temaer koster et engangsbeløb.

UdgiftTypisk prisBemærkning
TemaGratis eller engangsbeløbShopifys gratis temaer er nok til de fleste
BogføringsappFra ca. 25 $/md.Fx Pairy eller BookKeeper til Dinero, e-conomic og Billy
FragtFra gratisFx Shipmondo – du betaler pr. forsendelse
Anmeldelser, upsell, filtreGratis til betaltVælg kun det, du har brug for
DomæneÅrlig betalingKøb hos en dansk forhandler – se hvad et domæne koster

På krystalsten.dk har vi erstattet en betalt upsell-app med et lille stykke Liquid-kode i temaet. Det sparer en fast udgift og gør siden lettere. Se de apps, der er værd at bruge, i bedste Shopify-apps til danske webshops.

Regneeksempel: hvad koster en lille Shopify-shop om året?

En lille shop på Basic med årlig betaling, ét bogføringsprogram via app og et gratis tema koster omkring 2.268 kr. om året i abonnement plus apps og gebyrer.

PostPr. år
Shopify Basic (189 kr. × 12)2.268 kr.
BogføringsappAfhænger af app og antal ordrer
Kortgebyrer1,9 % + 1,80 kr. pr. kortordre
DomæneÅrlig pris hos din forhandler
Tema0 kr. med et gratis tema

Er Shopify dyrere end WooCommerce eller SHUP?

Shopify har en højere fast pris end WooCommerce og SHUP. Til gengæld er hosting, sikkerhed og opdateringer inkluderet, og kassen er en af de stærkeste. Regn på den samlede pris – ikke kun abonnementet.

PlatformFra pris pr. md.Hosting inkluderet
Shopify Basic189 kr. (årlig)Ja
SHUP Starter139 kr. ekskl. moms (årlig)Ja
WooCommerce0 kr. + webhotelNej – fra ca. 29 kr./md. for et webhotel med 2 GB RAM

Se hele sammenligningen i webshop løsninger og Shopify vs. WooCommerce.

Sådan holder du prisen nede

Betal årligt, brug Shopify Payments, og installer kun de apps, du faktisk bruger. Gennemgå dine apps hvert halve år – mange glemmer at afinstallere dem, de har prøvet.

  1. Vælg årlig betaling, når du ved, at shoppen skal køre
  2. Brug Shopify Payments, så du undgår det ekstra transaktionsgebyr
  3. Start med et gratis tema
  4. Brug få apps – erstat små funktioner med kode, hvis du kan
  5. Opgrader først til Grow, når gebyrbesparelsen er større end prisforskellen

Kort sagt

Shopify koster fra 189 kr./md. med årlig betaling plus gebyrer pr. ordre og apps. Brug Shopify Payments, betal årligt og hold antallet af apps nede, så holder du den samlede pris lav.

Vil du have hjælp til at sætte en Shopify-webshop op? Se min Shopify-ydelse.

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *