Vil du have anonymt domæne? Der kan være forskellige årsager til at man gerne vil være anonym. Derfor er det jo ganske rart at kende til muligheden for at holde domænets identitet hemmeligt for snagende øjne hos Punktum.dk.
Hvad er navnebeskyttelse på domænet?
I bund og grund siger det jo sig selv hvad navne- og adressebeskyttelse er. Nemlig beskyttelse af ens personlige oplysninger, så ingen udover DK-Punktum kan se, hvem der ejer det respektive domæne.
Hvis du laver kriminalitet, så står du registreret, så ikke den store beskyttelse.
Hvorfor have anonymt domæne?
Der kan være mange grunde til at have anonymitet på sine domæner, for navne- og adressebeskyttelse kan skyldes hjemmesidens indhold ud fra frygten fra diverse tosser. Den mest brugte grund er dog ofte, for at holde sine blogs eller hjemmesider skjult, så ens linknetværk ikke kan spores så nemt.
Se også: Tips til at finde ledige udløbne domæner
Hvordan får man beskyttet sit domæne?
Du kan få beskyttelse på domænet ved at gå ind på Borger.dk og ansøge om navne- og adressebeskyttelse, hvilket faktisk ikke tager mange minutter.
Ved borger.dk står der dette om personbeskyttelse:
Adressebeskyttelse betyder, at dit navn og din adresse ikke må udleveres. Derved er privatpersoner afskåret fra at kunne finde disse oplysninger om dig. Dit navn og din adresse bliver heller ikke udleveret til virksomheder til brug for markedsføring eller tilvejvisere.
Offentlige myndigheder og normalt også privatekreditorer, der fx mangler betaling af en faktura, kan altid bede om at få din adresse udleveret.
Rent praktisk starter du lige her:
https://www.borger.dk/sider/adressebeskyttelse.aspx
Login med nem-id og vælg din kommune og tryk videre til blanketten. Her udfylder du de fem punkter, hvor du under adresse beskyttelse skal vælge om det skal være vejviserbeskyttelse, markedsføringsbeskyttelse eller navne- og adressebeskyttelse. Det er selvfølgelig navne- og adressebeskyttelse. Derefter venter du 3-5 dage og du har opnået beskyttelse.
Hvorfor du ikke skal gøre det?
Du får problemer ved oprettelse af f.eks. mobilepay. Du kan også støde på problemer ved diverse køb, hvor MitID er involveret.