Der findes en milliard indlæg om hvordan du laver en blog, som du også kan læse mere om her på Lansky.dk. Men hvordan du starter en hjemmeside op kræver, at du tager stilling til om du skal bruge et hjemmesideprogram hvor siden bliver hosted, eller du skal vælge at købe hosting og selv installerer cms, theme og diverse plugins for at hjemmesiden er kørende.
Lav din egen hjemmeside med et hjemmesideprogram
Hvis du vil hurtigt igang med, og ofte en gratis hjemmeside, kan du vælge at bruge en af de mange forskellige hjemmesidebygger muligheder. Her vil Wix nok være det mest populære hjemmesideprogram, men det findes mange andre muligheder som Squarebase, Webnode, WordPress.com, Bricksite m.m.
Jeg vil ikke give en udførlig step for step forklaring, da du kan hoppe over på Wix og få de forskellige skridt på forsiden. Men det eneste man egentlig skal gøre, er at lave en konto, finde en skabelon som du kan lide, og begynde at bygge på med “klodser” og så er hjemmesiden faktisk kørende. Der er indbyggende seo værktøjer og andet, så du skal ikke finde de rigtige plugins og installere, som du skal gøre ved at købe et webhotel og installerer CMS selv.
Det er gratis at hoste for begyndersider. Det eneste du skal betale for er køb af domæne til din hjemmeside.
Hvordan du starter en hjemmeside op med webhotel og cms?
Hvordan starter man en hjemmeside op med webhotel og CMS som du selv har fuld kontrol over?
Først og fremmest skal du bruge købe dit domæne og et webhotel. Her vil et billigt og godt webhotel hos Simply, Nordicway eller Azehosting ofte være tilstrækkelig til de fleste behov, for de færreste opstartede hjemmesider får tusinder af daglige besøgende før engang i fremtiden, hvis nogensinde. De forskellige skridt er:
- Find et domænenavn
- Køb webhotel
- Installer wordpress/opret hjemmeside
- Vælg design
- Opsæt siden med tekst og seo
- Gør siden aktiv
Jeg bruger udelukkende WordPress til hjemmesider, men du kan også kode selv eller vælge andre CMS systemer. Det nemmeste og mest udbredte er dog WordPress.
At vælge et design som kaldes themes til WordPress, kan gøres med gratis themes eller du kan købe. I dag findes der pagebuilders hvor Elementor nok er den bedste eller mest populære, og et fantastisk værktøj til at sætte en unik side op frem for at være låst fast i standard themes.
De forskellige skridt til at installer wordpress, theme og opsætte seo rigtigt kan du finde skabeloner til her på siden, Youtube og alle andre steder på nettet.
Det er relativt enkelt at sætte en hjemmeside op, men det er dog tidskrævende og kræver visse ting og sider, hvis du f.eks. vil opsætte affiliate sider og lignede.
mere konkret hvad affiliate siden bør indeholde af sider som kontakt, theme m.m. er hvad du finder et par tips til lige her.
Se også: Hvordan du optimerer WordPress i forhold til seo
Hvad og hvilke ting til at starte hjemmesiden op?
Hvordan du starter en hjemmeside op kræver et theme, plugins, opsætning af wordpress og forskellige sider på bloggen, som i bund og grund er kedelige og ligegyldige i forhold til indtægt, men dog nødvendige hvis du også gerne vil ranke i forhold til gratis søgeoptimeringstrafik.
Denne oversigt dækker over forskellige ting og sider som du bør lave som det første, når du sætter hjemmesiden op.
Det kan være en fordel at lave et system, så arbejdet gøres nemt og hurtigt især hvis du lave mange sider. Heldigvis er de mange ”ligegyldige” sider som cookie og privatpolitik, GPDR m.m. ikke sider der behøver at være unikke. Disse er personlige ting som jeg bruger, mens andre måske har andre præferencer.
Indhold
Personligt vælger jeg kun at starte en affiliate side med indlæg der dækker over 15-30000 ord i alt. Jeg har ingen dokumentation for dette, og der er forskel på engelske og danske sider, men hvis du ønsker den gratis trafik fra Google, så ranker du bedre jo større siden er fra start (Alder af side, hastighed, backlinks, godt indholdet og meget andet, er selvfølgelig også præmisser).
Theme
Du kan bruge gratis themes, men hvis du vil tjene penge er købte themes dog altid bedre. Du får ofte bedre kode og muligheder med professionelle themes, som selvfølgelig også koster penge. Det er nemt at købe et flot standard theme, installerer og opsætte. Men hvis du vil gøre det mere unikt, kræver det at du kan kode eller betaler dig fra det. Her vil en pagebuilder ofte være et bedre værktøj fra start af.
En pagebuilder er et godt værktøj og nemt værktøj til at opsætte en unik side, der kan få dèt look som du ønsker. Det koster dog ofte flere penge end at købe et standard theme, og ofte kan en pagebuilder sløve siden, hvis du ikke får rettet til.
Min favorit pagebuilder er Elementor og nok også den mest brugte. Divi er også ganske god, men tung at arbejde med i min obtik.
Brug af Plugins
Helt ligesom med themes, så er udvalget af plugins også kæmpe stort. Efter at have arbejdet med affiliate i efterhånden en del år, vil jeg råde dig til at holde brugen af plugins til et absolut minimum. Jo flere plugins du bruger, jo mere vil du sløve din hjemmeside og gøre den mere sårbar overfor hackere. Og der findes mange professionelle som amatør hackere derude, og din eller dine sider vil blive scannet for usikre elementer konstant.
De fleste hosting steder har preinstalleret forskellige essentielle plugins til sikkerhed og cache, hvilket er plugins som du skal have. Men ellers kan disse plugin være gode at bruge
Nødvendige plugin:
- Cookie Bar: Lovgivningen siger at du skal informerer brugerne om brugen af cookies, som de skal kunne sige ja eller nej til.
- Yoast SEO: Et plugin der kan hjælpe dig med at sætte diverse indlæg rigtig op i forhold til SEO. Men som mange misforstår, så er Yoast SEO ikke lig med at siden er søgeoptimeret. Det er kun et plugin der hjælper dig på vej, men selve opsætning af SEO er noget du sørger for.
- SmushIt: Der findes mange og sikkert bedre muligheder for at optimerer billederne. Men jeg har altid brugt smushit for det er et enkelt, gratis og ganske fint plugin er SmushIt.
=>> Find flere nødvendige værktøjer på siden her
Nødvendige sider
Når du skal opsætte en hjemmeside, så skal du have oprette visse sider i forhold til lovgivningen, Google og brugervenligheden. Disse sider kan være de nedenstående.
Om siden
Lav en ”om denne side” som beskriver hvad brugeren finder på siden, hvad siden handler om og hvem du/i er. Jo mere tekst jo bedre, for denne side kan du bruge til booste seo ikke mindst, give en bedre brugeroplevelse. For at siden skal bruges til søgeoptimering, skal du bruge interne liks, da denne Om side findes lige efter hoveddomænet og derved er perfekt til at dirigerer søgerobotterne hen til de vigtige sider. Helt ligesom du skal huske at linke fra denne side til hoveddomænet så linkjuice flyder tilbage igen.
Privat/cookie
Hvis du googler Privat og cookiepolitik skabelon, får du mange forskellige muligheder som denne fras IVN. Personligt bruger jeg bare den gængse kopi af privatpolitik, hvor jeg altid sætter den side til noindex, da siden er ofte linkes til fra footeren. Husk at udfylde de respektive steder med din email, navn, adresse og hvilke affiliate steder du bruger.
GPDR
GPDR fra EU virker godt nok lidt ligegyldig, men eftersigende skal man forholde sig til og overholde dette. Ofte kan du inkluderer GPDR betingelserne under din Privat/cookie side.
Sitemap
Google sitemap plugin virker fint i forhold til google robotter, men hvis du vil styre dirigeringen af linkjuice, så kan lave en sitemap side. Her skal du bare huske at læse lidt op på, om du skal tilrette themet så denne side er den gældende sitemap. Selve siden bør indeholde alle de vigtige indlæg/sider som du tjener penge på. Jo større hjemmesiden bliver, jo flere ”ligegyldige” indlæg får du, og disse kan du sagtens undlade i denne manuelle sitemap. Lav en liste med søgeordet på indlægget som linker til indlægget, og et par ord om hvad brugeren finder i dette indlæg. En sitemap kan være en god hjælp til brugere, men siden laves primært til søgeoptimering.
FAQ
Webshops har en FAQ side, og ofte konkurrerer du med disse sider som affiliate marketer. Derfor bør du også lave en FAQ side der helt ligesom Sitemap siden, giver dig gode SEO fordele. Jeg har lavet en Webhotel FAQ her på siden. Helt ligesom jeg skabte en gave affiliate side der sidenhen blev solgt, hvor jeg tog alle små/LSI søgeord der ikke kunne skabes meget indhold på. Disse søgeord smed jeg på FAQ siden og skrev 1-2 linjer ud fra hver, og linkede så til en af de større indtjeningsgivende sider som ”gave til ham” m.m. Det betød at denne side automatisk rankede ekstra. Det kræver en del skriveri at lave en lang FAQ side, og nok derfor de færreste affiliate sider har disse. Konkurrence betyder, at du bør lave lidt ekstra end konkurrenterne gør for at ranke – Og derfor bør du bruge tiden på at skabe denne side.
Kontakt
Logisk nok skal der være en kontakt side. Og her skal der som sådan ikke stå noget, men du bør som det mindste interlinke fra Kontakt siden til hovedsiden så linkjuicen ikke bliver glemt på denne SEO ubetydelige side.
Disclaimer
Ikke nødvendigt men dog en smart ting: Lav en hurtig side med disclaimer i forhold til affiliate eller hvis du skaber hjemmeside f.eks. indenfor sundhed, at du ikke er læge og folk selv skal tage ansvar for at få lægelig bistand m.m.