Tips til hvordan du finder ledige domæner

Tips til hvordan du finder ledige domæner

Når du kommer på den gode ide til en blog eller hjemmeside, så har du logisk nok også brug for at købe et domæne. Domænet er, hvad der brander og viderestiller folk til din hjemmeside eller blog.

Et godt sigende domæne kan forklare hvad din side drejer sig om. Et domæne kan også det gode brandnavn der brander dig, din forretning, dine ydelser, mening eller andet du vil formidle videre.

Hvordan finder du så på det gode domænenavn?

Du kan starte med at bruge disse tips til hvordan du finder ledige domæner. Det er dog sjældent, men du være heldigt at ende op med et godt udløbet domæne, der måske stadig har links og en god alder til at booste hjemmesidens autoritet i søgemaskinernes øje.

 

Hvordan du finder udløbet domæner

Der findes forskellige metoder, men en af de nemmeste er at tage et kig på Simply’s side lige her. På SimplyNinja siden får du et godt overblik registerede domæner der samtidig er udløbet, så domænerne er ledige på markedet til at købe lige nu.

Domæneninja siden kan give dig et overblik over domænernes alder, men det er dog ikke altid helt korrekt. Arbejdet med at kigge domæner igennem er en omstændig procedure, og alle domæner der har stor værdi er allerede scannet og folk har skrevet sig op på venteliste til disse.

Tag et kig på listen og se om der er nogen domæner der passer ind i forhold til din nye side. Personligt har jeg fundet en del gode domæner, der ikke nødvendigvis har mange backlinks, men har en god alder og gode navne. I tidernes morgen troede jeg, at jeg havde gjort et fund ved at finde webhotelanbefaling.dk på denne måde. Dog lavede jeg en stor fejl ved ikke at tjekke domænet på web.archive.org. Her kan du tjekke forhistorien på domænet, hvilket jeg vil anbefale altid at gøre, men mere om det længere nede.

Kig domæneninja igennem og kopierer potentielle gode domæner over i notepad, indtil du har gennemgået listen og fundet noget brugbart.

Se også: Hvordan du starter en hjemmeside op?

 

Tjek om dit valgte domæne er ledig før du gør andet

find et godt udløbet domæne med tidligere webshop

Hos Simply kan du samtidig også tjekke om domænet er ledigt ved at kopierer det ind øverst i højre side på hjemmesiden. Der er ingen grund til tjekke domænet grundigere igennem, hvis nu det slet ikke er ledigt. Engang imellem står domænet som optaget hos Simply, men det er dog ikke altid rigtigt, det skyldes at domænet har været kunde hos dem. I disse tilfælde skal du tjekke domænet hos Punktum.dk (tidligere DK-Hostmaster).

Hvis domænet ikke er ledigt, så kan du tilmelde det til en overvågningsliste.

Når domænet bliver ledig, så får du en sms eller e-mail, så du kan skynde dig at købe det. Alternativet hvis det er et domæne som du bare må eje, så kan du betale 75 kr. hos DK-Punktum for at komme på venteliste til at købe det; Med mindre andre står foran dig i køen.

 

Undersøg udløbne domæner før køb

Når du køber et udløbet domæne, så ligger der i sagens natur at det pågældende domæne har været brugt før. Derfor er det vigtigt, hvis det er en seriøs side som du vil lave noget søgeoptimering på og andet, at du undersøger domænet lidt grundigere.

Som det første, så tast domænet ind på web.archive.org, som med stor sandsynlig har kopieret domænet og cache det. Her kigger du på historikken, alderen og om domænet har skiftet udseende igennem årene. Hvis det har skiftet udseende, er det så til sider med halvdårlige linkartikler?

Hvis det er tilfældet, så er der stor chance for dårlige backlinks, hvilket selvfølgelig ikke nødvendigvis behøver at være sådan. Men som en grundregel så er sandsynligheden stor, og så skal du overveje om det er værd at bygge på.

Hvis domænet derimod ikke har skiftet karakter af indhold gennem årene. Måske var sidste scannet side stadig en webshop eller andet så kan du kigge backlink profilen igennem.

For at tjekke backlinks profil så findes der mange forskellige værktøjer som Moz, majesticseo eller Ahrefs, hvor jeg personligt sværger til Ahrefs som det nemmeste og bedste værktøj.

Opret en gratis profil på Ahrefs.com eller majesticseo.com og login. Her indtaster du domænet, først med ”domæne.dk” og ser hvordan tallene ser ud. Hvordan disse programmer virker, kræver dog et par artikler for sig selv.

På denne måde der kan være lidt omstændigt, kan du finde et udløbet domæne, som du kan begynde at bruge som brand til din nye hjemmeside eller blog. Hvis du ikke kan finde et godt udløbet domæne, så kan du bruge dem som tips til hvordan du finder dit domæne, der har en helt ny og ren linkprofil.

Hvis du er så heldig at komme folk i linkbulding branchen, kan du måske få adgang til domænescanningslister eller programmer, som både er hurtigt og en nem måde at finde de rigtige gode domæner.

Få ny hjemmeside?

Hvis du gerne vil bygge affiliate side, men ikke selv vil sætte op, kan du købe en basis hjemmeside med 5, 10 eller 20 indlæg.